Hvordan skrives et godt introduktionsafsnit?

Introduktionen af artiklen skal holde læseren fast, så man læser resten af artiklen og samtidig sætte scenen, så læseren forstår, hvad det drejer sig om. Hvis introduktionsafsnittet er for omfattende, så mister man læserne, som hurtigt glider videre til andre informationskilder. Som tommelfingerregel er det effektivt kun at have 2 tekstafsnit i introduktionen. Det første afsnit skal kort forklare den kliniske problemstilling og manglen på evidens på området (meget kort). Andet afsnit redegør kort for artiklens formål og undertiden hypotesen, men man ser ofte, at hypotesen ikke nævnes i introduktionsafsnittet, men blot formålet. Hold antallet af referencer på et minimum, da introduktionsafsni

Hvordan skriver jeg et godt abstract?

Artiklens titel og abstract er de vigtigste dele af artiklen, idet det vil sælge budskabet til i første omgang redaktøren og i næste runde til de eksterne bedømmere. Hvis artiklen bliver publiceret, vil det ligeledes være titel og abstract, som vil sørge for at invitere læseren ”indenfor”, hvorved din artikel hyppigere bliver læst, hvis du har en god titel og et godt abstract. Abstractet skal kunne stå alene, dvs. kunne læses uden at man behøver læse den fulde artikel. Der skal derfor ikke henvises til informationer i artiklen, og det er selvfølgelig vigtigt at overholde tidsskriftets grænser for omfang i abstractet (200-300 ord i de fleste tidsskrifter men tjek manuskriptvejledningen). Skri

Hvorfor er der omfangsgrænser i de fleste videnskabelige tidsskrifter?

Det betragtes som positivt, hvis man kan udtrykke sig i korthed og får fremsat sine budskaber klart og koncist. Omfangsgrænser er derfor delvist besluttet ud fra et ønske om at kunne formidle stoffet kort og præcist til læserne. Herudover er der et økonomisk aspekt. De fleste tidsskrifter gennemgår artikelteksten for sproglige fejl, såkaldt copy-editing. Dette er en tung udgiftspost for tidsskrifterne, og en kort artikel koster derfor mindre at producere for det enkelte tidsskrift. Omkostninger til tryk og publikation samt distribution er selvfølgelig højere for et tidsskrift på print frem for på internettet. Der er dog uanset publikationsformen omkostninger forbundet med hele publikationspr

Hvorfor laver vi basic findings som det første i diskussionsafsnittet?

Første afsnit i diskussionen er de såkaldte ”basic findings”. Dette er en service til læseren og er et ultrakort resumé af artiklens hovedresultater angivet i prosaform, dvs. uden tal og uden p-værdier. Det overlapper med artiklens konklusion, men i afsnittet med basic findings kan man være mere detaljeret end i konklusionen, som typisk er mere overordnet og generel i sit sprogbrug.

Hvorfor publicere en protokolartikel?

Hvis man publicerer en protokolartikel eller sin statistiske analyseplan, før projektet er færdigt, vil man på denne måde ikke bagefter kunne gå på ”fisketur” i sine egne resultater, og det er derfor ud fra en simpel akademisk synsvinkel en god idé at publicere en protokolartikel til de store randomiserede humane forsøg. Det er teknisk nemt at skrive en protokolartikel, idet man anvender sin forsøgsprotokol som udgangspunkt. Det vigtigste i en protokolartikel er afsnittet med den statistiske analyseplan, som vil være mere detaljeret end i selve forsøgsprotokollen. Dvs. man anfører i detaljer, hvilke parametre man vil analysere, hvad man vil sammenligne med hvad, og hvilke tests man vil anven

Blog arkiv
Søg via tags
  • Facebook - Black Circle
  • LinkedIn - Black Circle

Til alle jer sociale

 

Nyhedsbrevet indeholder information om nye kurser, generelle nyheder fra forskningens verden, samt gode tilbud til alle de trofaste. Vi udsender kun ca. 6  mails årligt, og du kan selvfølgelig afmelde det når som helst.

 

Følg os på Facebook og få alle nyheder og blogs med det samme

       © 2017 Forskerkurser.dk

© 2015, forskerkurser.dk, all rights reserved