Skal jeg reklamere for min artikel?

Der publiceres i øjeblikket formentlig ca. 1 million videnskabelige artikler om året og det kan derfor være vanskeligt at få læserne til at opdage din artikel med mindre du har tænkt grundigt over de rigtige ord i artiklens titel, abstrakt og tekst så den søges frem på PubMed i relevante søgninger. Der er derfor en begyndende tendens til at man gør opmærksom på sine publikationer i andre medier så som f.eks. de sociale medier eller referenceplatforme m.v. Det virker måske ikke så dansk at reklamere for sig selv f.eks. via opslag på facebook men hvorfor egentlig ikke? Det er også en god idé at holde sin publikationsliste opdateret på f.eks. www.academia.edu, MyNetResearch, ResearchGate og f.e

Hvorfor er artiklens abstrakt så vigtigt?

Artiklens titel og abstrakt er det vigtigste i artiklen, idet titlen vil være det første, man ser ved en søgning på PubMed eller gennemlæsning af tidsskriftet, og herefter vil læseren typisk se på abstraktet, før man beslutter sig for at læse hele artiklen. Det er derfor indgangsdøren til artiklen, og det handler om at fange læserens opmærksomhed, så han/hun læser videre og orienterer sig i den fulde artikeltekst. Abstraktet skal selvfølgelig være kort, idet et meget langt abstrakt vil skræmme læseren væk. Der er endvidere altid grænser for omfang fra tidsskriftet, for hvor langt abstraktet må være. Det er dog væsentligt i abstraktet at inkludere så mange oplysninger i detaljer som muligt om

Hvor meget skal jeg angive som ”conflict of interest”?

De fleste tidsskrifter anvender nu om dage ”conflict of interest” formularen fra ICMJE. Dette er en pdf-fil som udfyldes og herefter gemmes på forfatterens harddisk og kan herefter indsendes til tidsskriftet sammen med artiklen. Der er foruddefinerede felter i denne formular, og det vigtigste er selvfølgelig at angive direkte interessekonflikter vedrørende den aktuelle artikel. Dette er oftest rimelig simpelt, idet det handler om direkte støtte til det pågældende studie. Det næste felt i formularen handler imidlertid om mulige interessekonflikter udenfor det aktuelle arbejde, og det er her, at der ofte kan fortolkes forskelligt. Typisk vil man angive mulige interessekonflikter som omhandler

Hvorfor bliver en artikel trukket tilbage?

En artikel kan trækkes tilbage af enten forfatteren eller tidsskriftet. Dette kaldes på engelsk en ”retraction”. Artiklen markeres med betegnelsen ”retracted article” og årsagen publiceres på tidsskriftets hjemmeside, hvorved det indekseres i PubMed. De typiske årsager til tilbagetrækning af en artikel er, at der har været klar evidens for fusk eller snyd, f.eks. fabrikation af data. Der kan også være tale om en alvorlig fejlberegning eller eksperimentel fejl i forsøget. En retraction af denne årsag kommer oftest kun på tale, hvis det direkte påvirker artiklens konklusion. Hvis det er en mindre fejl kan man nøjes med en korrektion af artiklen og dermed undgå en tilbagetrækning. En anden årsa

Blog arkiv
Søg via tags
  • Facebook - Black Circle
  • LinkedIn - Black Circle

Til alle jer sociale

 

Nyhedsbrevet indeholder information om nye kurser, generelle nyheder fra forskningens verden, samt gode tilbud til alle de trofaste. Vi udsender kun ca. 6  mails årligt, og du kan selvfølgelig afmelde det når som helst.

 

Følg os på Facebook og få alle nyheder og blogs med det samme

       © 2017 Forskerkurser.dk

© 2015, forskerkurser.dk, all rights reserved