Hvad skal der stå i min konklusion?

I artiklens konklusion skal du konkludere på dit formål. Det betyder i praksis, at du i konklusionen skal svare på det spørgsmål, som du rejste i slutningen af dit introduktionsafsnit, dvs. artiklens primære formål. Du må ikke konkludere noget i konklusionen, som ikke er understøttet af data i artiklen. Mange tidsskrifter ser gerne en lille perspektivering i slutningen af konklusionen, dvs. om du anbefaler, der skal udføres flere studier, eller om du mener, at forskningsspørgsmålet nu er endelig belyst. Tjek dog det enkelte tidsskrift, dvs. se tidligere artikler i samme tidsskrift, og følg dets tradition. Nogle tidsskrifter ønsker blot en meget kort og direkte konklusion kun relaterende sig

Kan jeg submitte til flere tidsskrifter på samme tid?

Svaret til dette er entydigt nej. Det er uetisk adfærd som forfatter at submitte sin artikel til flere tidsskrifter på samme tid. Der er ingen egentlige sanktionsmuligheder, hvis du alligevel gør det og bliver opdaget, men det bliver nok svært for dig at få publiceret artikler senere i de samme tidsskrifter. Så lad være med at submitte til flere tidsskrifter på samme tid. Hav tålmodighed og afvent svar fra det ene tidsskrift, før du overvejer at submitte til et andet sted.

Hvordan vælger jeg et godt forskningsspørgsmål?

Et godt forskningsspørgsmål er et spørgsmål, som løser en problemstilling for patienterne. Som klinisk forsker er det mest relevant at vælge forskningsspørgsmål, som afgør kliniske problemstillinger så tæt på patientbehandlingen som overhovedet muligt. Er du basalforsker, er det selvsagt anderledes. Det bedste råd til at vælge et godt forskningsspørgsmål er at tage udgangspunkt i den kliniske hverdag. Hold øjne og ører åbne og spørg dig selv, hvorfor dette eller hint foretages i din kliniske hverdag. Langt det meste, vi foretager os som læger i klinikken, er ikke underbygget af stærk videnskabelig evidens, så der er utallige relevante forskningsspørgsmål på en almindelig klinisk arbejdsdag.

Rækkefølgen af forfattere på en artikel

Traditionelt er første-forfatteren den person, som skriver første udkast til den samlede artikel. Typisk har denne person været det gennemgående led i hele fasen med planlægning, udførelse og afrapportering af resultaterne i artikelform, men der kan selvfølgelig være afvigelser fra dette. Overordnet set vil første-forfatteren dog næste altid være den person, der skriver første udkast til artiklen. Artiklens sidste-forfatter er klassisk den mest seniore i vejledergruppen, men dette kan også variere fra sted til sted. Den mellemliggende liste af forfattere kan afgøres på forskellig vis. Nogle grupper anvender alfabetisk rækkefølge, og andre bruger sindrige pointsystemer til at afgøre placering

Hvordan finder jeg en egnet patient til en kasuistik?

En god start-artikel for en ung forsker er en kasuistik. En kasuistik beskriver 1-2 patienter, som adskiller sig fra flertallet, og hvor der er en klar mulig læring for læseren. Det kan måske virke svært at fine en egnet patient til en kasuistik, men det kan sagtens lade sig gøre i en almindelig klinisk hverdag. Hold øjne og ører åbne, og fang signaler fra både dine egne vagter, men i særdeleshed også fra dine kollegaer for at få øje på egnede patienter til en kasuistik. Et andet godt råd er at gå til patologkonferencer og andre tværdisciplinære konferencer for at finde sjældne sygdomsforløb, som kan give næring for læseren af din kommende kasuistik.

Blog arkiv
Søg via tags
  • Facebook - Black Circle
  • LinkedIn - Black Circle

Til alle jer sociale

 

Nyhedsbrevet indeholder information om nye kurser, generelle nyheder fra forskningens verden, samt gode tilbud til alle de trofaste. Vi udsender kun ca. 6  mails årligt, og du kan selvfølgelig afmelde det når som helst.

 

Følg os på Facebook og få alle nyheder og blogs med det samme

       © 2017 Forskerkurser.dk

© 2015, forskerkurser.dk, all rights reserved