Hvordan får vi data op af skufferne?

Der ligger utvivlsomt en mængde forskningsdata gemt i skufferne rundt omkring. Dette kan måske umiddelbart synes harmløst, men det udgør faktisk et ret alvorligt problem, idet det medvirker til forekomsten af publikations-bias, og der er herudover et væsentligt etisk problem, idet man ifølge Helsinki-deklarationen er forpligtet til at offentliggøre forskningsdata, så patienterne ikke har deltaget forgæves i forsøgene. Når alle indsamlede resultater ikke publiceres eller bliver publiceret selektivt baseret på resultaterne af forsøgene, så kan klinikerne ikke basere deres beslutninger om behandling på et ordentligt grundlag. Det er derfor vigtigt, at alle indsamlede forskningsdata på en eller

Hvordan skrives et godt diskussionsafsnit?

Disponeringen af diskussionsafsnittet følger en stram skabelon, som med fordel altid skal være den samme, når du skriver en original artikel. Første afsnit indeholder ”basic findings”. Dette er et kort resumé af resultaterne i artiklen i prosaform, dvs. uden tal og uden p-værdier. Dette er en service for læseren, idet mange læser dette første afsnit som noget af det første, når man læser en videnskabelig artikel. Andet og tredje (og måske fjerde) afsnit behandler artiklens primære og henholdsvis sekundære outcomes. Dette gøres, ved at man gennemgår ens egne fund i relation til, hvad der foreligger i litteraturen på dette område. Husk at dele det op, så primære outcome kun behandles i andet a

Hvordan skrives et godt resultatafsnit?

Det er god sædvane at angive de primære outcome-parametre først og herefter de sekundære. Det er en rigtig god idé at anvende tabeller og figurer til at præsentere mange af resultaterne. Det er dog vigtigt at anvende tabeller og figurer som et alternativ til teksten og ikke angive det samme i både tekst og tabeller/figurer. Hvis man anvender tabeller og figurer, skal man bruge teksten til at give en slags kort resumé eller overblik over tabellernes og figurernes indhold i prosaform, dvs. uden tal (de står jo i tabellen), men blot som tekst. Tabel 1 plejer at være demografien for patienterne i studiet, og de efterfølgende tabeller indeholder resultaterne fra de målte parametre.

Hvordan skriver man et godt metodeafsnit?

Der er få regler for skrivning af et godt metodeafsnit, men det vigtigste er formentlig at organisere afsnittet i kronologisk orden, dvs. man beskriver forsøget i den rækkefølge, tingene foregik. Det sidste afsnit i metodeafsnittet bør reserveres til gennemgang af de statistiske metoder samt de opnåede tilladelser (f.eks. videnskabsetisk komité, Datatilsynet, etc.) samt studieregistrering på f.eks. www.clinicaltrials.gov. Husk at skrive i et let forståeligt sprog, så læseren nemt kan følge metoden. Hvis du anvender et kompliceret setup i dit forsøg, og hvis dette tidligere er beskrevet i en anden artikel, vil det være en god idé at henvise til denne reference og i din egen artikel kun beskri

Blog arkiv
Søg via tags
  • Facebook - Black Circle
  • LinkedIn - Black Circle

Til alle jer sociale

 

Nyhedsbrevet indeholder information om nye kurser, generelle nyheder fra forskningens verden, samt gode tilbud til alle de trofaste. Vi udsender kun ca. 6  mails årligt, og du kan selvfølgelig afmelde det når som helst.

 

Følg os på Facebook og få alle nyheder og blogs med det samme

       © 2017 Forskerkurser.dk

© 2015, forskerkurser.dk, all rights reserved