Der ligger utvivlsomt en mængde forskningsdata gemt i skufferne rundt omkring. Dette kan måske umiddelbart synes harmløst, men det udgør faktisk et ret alvorligt problem, idet det medvirker til forekomsten af publikations-bias, og der er herudover et væsentligt etisk problem, idet man ifølge Helsinki-deklarationen er forpligtet til at offentliggøre forskningsdata, så patienterne ikke har deltaget forgæves i forsøgene. Når alle indsamlede resultater ikke publiceres eller blive

Disponeringen af diskussionsafsnittet følger en stram skabelon, som med fordel altid skal være den samme, når du skriver en original artikel. Første afsnit indeholder ”basic findings”. Dette er et kort resumé af resultaterne i artiklen i prosaform, dvs. uden tal og uden p-værdier. Dette er en service for læseren, idet mange læser dette første afsnit som noget af det første, når man læser en videnskabelig artikel. Andet og tredje (og måske fjerde) afsnit behandler artiklens pr

Det er god sædvane at angive de primære outcome-parametre først og herefter de sekundære. Det er en rigtig god idé at anvende tabeller og figurer til at præsentere mange af resultaterne. Det er dog vigtigt at anvende tabeller og figurer som et alternativ til teksten og ikke angive det samme i både tekst og tabeller/figurer. Hvis man anvender tabeller og figurer, skal man bruge teksten til at give en slags kort resumé eller overblik over tabellernes og figurernes indhold i pro

Der er få regler for skrivning af et godt metodeafsnit, men det vigtigste er formentlig at organisere afsnittet i kronologisk orden, dvs. man beskriver forsøget i den rækkefølge, tingene foregik. Det sidste afsnit i metodeafsnittet bør reserveres til gennemgang af de statistiske metoder samt de opnåede tilladelser (f.eks. videnskabsetisk komité, Datatilsynet, etc.) samt studieregistrering på f.eks. www.clinicaltrials.gov. Husk at skrive i et let forståeligt sprog, så læseren