Hvad er PRISMA-guidelines?

PRISMA guidelines er et initiativ, hvor man følger en stram skabelon, når man skal udarbejde og afrapportere et systematisk review. Der er tillige en tilhørende tjekliste, hvor artiklens detaljerede opbygning gennemgås afsnit for afsnit. Dette er en stor hjælp, for man guides gennem hele skriveprocessen. Se mere på www.prisma-statement.org.

Hvad er PROSPERO?

PROSPERO er et initiativ fra England, hvor man muliggør registrering af systematiske reviews og meta-analyser, inden de udarbejdes og publiceres. Dette svarer til f.eks. www.clinicaltrials.gov, hvor man registrerer interventionsstudier og efterhånden også mange observationelle studier. Anvendelse af PROSPERO hindrer derved unødigt dobbeltarbejde ved udarbejdelse af et systematisk review, som andre også er i gang med indenfor nøjagtig samme område. Endvidere holdes man fast på ens foruddefinerede metode i det systematiske review. Det anbefales, at man registrerer sit review, inden der foretages data ekstraktion fra artiklerne i ens review, men man kan i princippet gennemføre registreringen nå

Hvad er systematisk review i forhold til meta-analyse?

Et systematisk review er en systematisk indsamling af litteratur og med systematisk, dvs. planlagt, data ekstraktion samt en såkaldt kvalitativ afrapportering i artikelform, også kaldet en kvalitativ syntese. Dette betyder, at man beskriver, hvad fundene har været i den gennemgåede litteratur. Meta-analysen er en slags overbygning på det systematiske review, idet meta-analysen giver en kvantitativ syntese oveni den kvalitative afrapportering. Med andre ord, så kombinerer man de forskellige artiklers fund med statistiske metoder, så man på denne måde kan få et samlet estimat af effekten af den givne intervention ved at kombinere data fra flere artikler på én gang.

Hvad kan et tidsskrift gøre ved mistanke om falsknerier?

Der er 3 konkrete redskaber som et tidsskrift kan anvende, hvis der opdages fejl i artiklen, som allerede er publiceret, eller der opstår mistanke om regelret falskneri eller fusk. De 3 metoder er publikation af et ”erratum”, et ”expression of concern”, eller at artiklen regelret trækkes tilbage (”retraction”). Et erratum anvendes, hvis der ikke er tale om snyd men derimod blot en simpel fejl i en allerede udgivet artikel. Tidsskriftet publicerer et erratum, og dette erratum indekseres i PubMed med henvisning til den originale artikel. Hvis tidsskriftet får mistanke om snyd, vil man udstede et såkaldt ”expression of concern”. Dette foregår konkret ved, at man publicerer et stykke tekst i tid

Hvor mange kan være forfattere til en videnskabelig artikel?

Antallet af forfattere på videnskabelige artikler er steget markant gennem de sidste årtier. For år tilbage var det almindeligt, at se videnskabelige artikler med kun en enkelt forfatter, hvorimod det nu om dage er en sjældenhed, i hvert fald på artikler med originale data. Dette skyldes formentlig en række forskellige faktorer, men én af dem er i hvert fald, at forskningen er blevet mere kompliceret ved tit at foregå på tværs af discipliner, specialer, institutioner og sågar landegrænser. I den biomedicinske forskning har vi ret stramme kriterier for forfatterskab, og disse er defineret af International Committee of Medical Journal Editors (Vancouver-gruppen). Der findes også andre definiti

Blog arkiv
Søg via tags
  • Facebook - Black Circle
  • LinkedIn - Black Circle

Til alle jer sociale

 

Nyhedsbrevet indeholder information om nye kurser, generelle nyheder fra forskningens verden, samt gode tilbud til alle de trofaste. Vi udsender kun ca. 6  mails årligt, og du kan selvfølgelig afmelde det når som helst.

 

Følg os på Facebook og få alle nyheder og blogs med det samme

       © 2017 Forskerkurser.dk

© 2015, forskerkurser.dk, all rights reserved