Generel formatering af dit manuskript

Det er vigtigt kun at anvende en enkelt skrifttype (font) gennem hele dit manuskript. Det vil sige, at du kan vælge f.eks. størrelse 11 Calibri, eller hvad du foretrækker, men de typiske skrifttyper til artikler er Calibri og Times New Roman. Dette er dog ikke et kardinalpunkt, men undlad at vælge en alt for avanceret font, som gør det vanskeligt at læse. Det er normal kutyme at anvende dobbelt eller 1,5 linjeafstand igennem hele manuskriptet undtagen i tabeller, som klassisk angives ved enkelt linjeafstand. Anvend kun sort tekst på hvid baggrund undtagen i en revideret artikel, hvor man typisk angiver de foretagne ændringer med f.eks. rød skrift eller på anden vis, så det tydeligt fremgår,

Hvordan skriver man kilometer i timen?

Dette handler om anvendelsen af enheder, hvor der angives en værdi pr. tidsenhed og lignende. F.eks. kan 20 kilometer i timen angives som ”20 kilometres per hour” eller ”20 km/h” eller ”20 km h-1. Der er ingen faste regler rent sprogligt for dette, men det afhænger af tidsskriftets tradition. Der er derfor kun ét svar på spørgsmålet, og det er at konsultere artiklens author guidelines og se, om det omtales her, og hvis ikke dette er tilfældet, må du ind i tidligere artikler fra det pågældende tidsskrift og se, hvordan de normalt gør det. De fleste tidsskrifter anvender formentlig km/h, men der er bestemt forskel fra tidsskrift til tidsskrift.

Overskrifter i videnskabelige artikler

Alle artikler anvender de klassiske IMRAD overskrifter, dvs. Introduction, Methods, Results and Discussion. Dette gælder for originalartikler. Oversigtsartikler kan have en anden inddeling i afsnit og derved andre overskrifter. Det er meget sjældent nødvendigt at anvende underoverskrifter, dvs. mindre overskrifter inde i f.eks. artiklens metodeafsnit. Kun hvis forsøget er meget vanskeligt og meget stort, kan det være relevant at anvende sådanne overskrifter i de enkelte tekstafsnit. Man ser stort set aldrig anvendelsen af afsnitsoverskrifter i diskussionsafsnittet, men der er enkelte tidsskrifter, som anbefaler dette. Du skal derfor som vanligt konsultere tidsskriftets author guidelines, så

Aktiv versus passiv form i videnskabelige artikler

Mange forfattere har tendens til at bruge passiv form, når man skriver videnskabelige artikler. Passiv form er f.eks. ”the meat was eaten by the patient”. Den modsatte form, som er den aktive form, vil derimod være ”the patient ate the meat”. Hvis du skriver i tekstbehandlingsprogrammet Word, vil programmet ofte brokke sig, hvis du anvender passiv form og foreslå en aktiv form i stedet. Dette er fordi, der er visse traditioner ved skrivning til at anvende den aktive form i stedet for den passive. Det er svært at opstille klare regler for anvendelse af aktiv og passiv form i artikler, men ofte vil man kunne anvende den aktive form f.eks. i introduktion og diskussionsafsnittet og den passive f

Blog arkiv
Søg via tags
  • Facebook - Black Circle
  • LinkedIn - Black Circle

Til alle jer sociale

 

Nyhedsbrevet indeholder information om nye kurser, generelle nyheder fra forskningens verden, samt gode tilbud til alle de trofaste. Vi udsender kun ca. 6  mails årligt, og du kan selvfølgelig afmelde det når som helst.

 

Følg os på Facebook og få alle nyheder og blogs med det samme

       © 2017 Forskerkurser.dk

© 2015, forskerkurser.dk, all rights reserved