Hvorfor skal man skrive et cover letter, når man indsender sin artikel?

Et cover letter er et personligt brev til redaktøren, hvor forfatterne har mulighed for at forklare, hvorfor man mener, at manuskriptet har et vigtigt budskab. Det er en slags salgstale, som er meget vigtig, men som ikke må overdrives. Det er umuligt som redaktør at overskue alle faglige emner indenfor tidsskriftets område, så derfor er det helt i orden, at man med simple ord forklarer, at fundene er vigtige, og hvorfor det vil være en god idé at publicere artiklen i det pågældende tidsskrift. Disse følgebreve bliver læst af redaktørerne, så brug meget gerne tid på at skrive en god tekst.

Konfidentialitet i redaktionsprocessen

Tidsskrifter overalt i Verden anvender fuld konfidentialitet vedrørende de indsendte videnskabelige artikler. Dette betyder, at man ikke udtaler sig til andre om en igangværende redaktionsproces for en given videnskabelig artikel. Man har så at sige tavshedspligt, ligesom vi har det vedrørende patientoplysninger i hverdagen. Dette princip om tavshedspligt holdes meget højt af de forskellige tidsskriftsredaktioner. På tilsvarende vis er det vigtigt, at også forfattere overholder denne tavshedspligt og derved ikke fortæller nogen om deres resultater, før artiklen er offentliggjort. Man kan selvfølgelig godt præsentere resultaterne på en videnskabelig kongres, dvs. i abstrakt- eller posterforma

Misbrug af referencer

Man møder desværre relativt ofte, at forfattere til videnskabelige artikler foretager fejlciteringer. Man opdager det som læser, bedømmer eller redaktør typisk ved, at der er påstande, der virker mærkelige på et område, som man har kendskab til. Den typiske fejl består i, at der refereres til en artikel, som forfatteren faktisk ikke har læst. Man har måske fundet citeringen i en anden artikel, og overfører den så ukritisk til sit eget manuskript. En anden, men måske lidt mindre alvorlig fejl er, hvis man anfører et postulat, som stammer fra en original artikel og så i stedet refererer til en oversigtsartikel, hvor postulatet har været fremført. Det er god tradition, så vidt muligt altid at

Pas på ”self-plagiarism”

Hvis man har udført flere lignende forsøg tidligere, dvs. brugt samme metode i tidligere forsøg, kan man uforskyldt komme til at plagiere sig selv i manuskriptet. Det behøver ikke at være regelret copy-paste fra en anden artikel, men hvis man har beskrevet den samme metode talrige gange, så kan formuleringerne efterhånden være sprogligt så indarbejdede, at man uforskyldt kommer til at skrive det samme som i tidligere artikler. Det er vigtigt at holde sig for øje, at man ikke må foretage såkaldt self-plagiarism ved at bruge nøjagtig samme formuleringer som i tidligere artikler, også selvom man selv har skrevet dem. De tidligere artikler ejes af de forlag, som ejer tidsskrifterne, og man har d

Blog arkiv
Søg via tags
  • Facebook - Black Circle
  • LinkedIn - Black Circle

Til alle jer sociale

 

Nyhedsbrevet indeholder information om nye kurser, generelle nyheder fra forskningens verden, samt gode tilbud til alle de trofaste. Vi udsender kun ca. 6  mails årligt, og du kan selvfølgelig afmelde det når som helst.

 

Følg os på Facebook og få alle nyheder og blogs med det samme

       © 2017 Forskerkurser.dk

© 2015, forskerkurser.dk, all rights reserved