Brug af referenceprogrammer

9 Oct 2017

Nye forskere spørger gerne, om de skal bruge et referenceprogram eller ej. Der er ikke noget entydigt svar på dette spørgsmål. Referenceprogrammer har deres fordele og ulemper, og den endelige beslutning må tages ud fra en grundig gennemgang af disse.

 

Et referenceprogram fungerer på den måde, at forskeren laver sin egen lille database med de hyppigst anvendte referencer. Dette gøres typisk ved automatisk download fra f.eks. PubMed eller lignende databaser, hvorved ens referenceprogram fodres med artikler. Referenceprogrammets fordel er, at de kan stille referencerne op i en referenceliste og anvende et foruddefineret format, som lige netop ens måltidsskrift ønsker sig. Hvis man i revisionsprocessen i manuskriptet flytter rundt på tekstafsnit og derved på referencer, så vil referenceprogrammet så at sige følge med, dvs. numrene på artiklerne vil automatisk blive korrigeret. Dette er en fantastisk smart ting, som i sig selv kan retfærdiggøre brugen af referenceprogrammet, specielt hvis man skriver artikler på en måde, hvor der ofte bliver rykket rundt på sætninger eller afsnit, når manuskriptet går ind i revisionsprocessen i forfattergruppen.

 

Når alt det positive således er sagt om referenceprogrammerne, er det meget vigtigt at forstå, at ingen referenceprogrammer er 100% fejlfrie. Dette betyder, at når man har gjort sin artikel færdig, og referencelisten derved vurderes at være færdig, så slår man koderne fra og gennemgår referencerne én for én manuelt. Det vil sige, at hvert enkelt bogstav, komma, punktum osv. skal vurderes af dig selv og tilrettes den endelige formatering. Referenceprogrammerne laver fejl af forskellig art, selvom de selvfølgelig ikke burde gøre dette. Man skal således tjekke referencelisten grundigt inden submission, og der må ikke være én eneste mikroskopisk fejl. Tænk på, at referencelisten giver et indtryk til redaktør og bedømmere, og hvis der er fejl i referencelisten, ja så kan man måske mistænke, at der også er fejl i data- og resultat-bearbejdning. Det giver derfor et meget dårligt helhedsindtryk, hvis der ikke er en knivskarp og fejlfri referenceliste.

 

Det kan være vanskeligt for referenceprogrammer at angive det korrekte format for f.eks. tidsskrifter, som ønsker DOI-koden anført bag artiklen, eller hvis artiklen er accepteret til publikation, men endnu ikke trykt i den endelige form, dvs. ikke har fået tildelt volume og sidetal endnu. Det eneste råd her er at konsultere det pågældende tidsskrifts referencelister og se, hvordan det er stillet op. Herefter må du rette din egen liste til manuelt, så det passer. For artikler accepteret til publikation vil man typisk ikke angive referencen som f.eks. ”e-pub ahead of print” men i stedet blot anføre ”årstal: in press”. Det kan dog variere mellem tidsskrifterne, så tjek referencelisterne i det pågældende tidsskrift, så du kan tilrette din egen, inden den indsendes.

 

Endelig må man understrege, at det selvfølgelig tager en del timer at blive fortrolig med anvendelsen af et referenceprogram, det tager også tid at fodre det med artikler, og det tager igen tid at rette eventuelle fejl i resultatet. Dette betyder, at hvis man kun har intention om at skrive en enkelt eller måske 2 artikler, så kan det være spildt arbejde at kaste sig over anvendelse af et referenceprogram. Har man derimod intentioner om en længere publikationsliste, så vil det være en god idé at vælge et referenceprogram og så holde sig til dette referenceprogram gennem karrieren.

Please reload

Arkiv
Please reload

Søg via tags
Please reload

  • Facebook - Black Circle
  • LinkedIn - Black Circle

Til alle jer sociale

 

Nyhedsbrevet indeholder information om nye kurser, generelle nyheder fra forskningens verden, samt gode tilbud til alle de trofaste. Vi udsender kun ca. 6  mails årligt, og du kan selvfølgelig afmelde det når som helst.

 

Følg os på Facebook og få alle nyheder og blogs med det samme

       © 2017 Forskerkurser.dk

© 2015, forskerkurser.dk, all rights reserved