Hvad betyder rækkefølgen af forfattere på en videnskabelig artikel?

4 Sep 2017

Der er ingen faste regler for, hvor man skal stå i rækkefølgen af forfattere på en artikel. Der er dog visse traditioner, og typisk vil første-forfatteren være den person, som skriver første udkast af manuskriptet, og den sidste forfatter er typisk den mest seniore i vejledergruppen, og alle forfattere uanset placering skal selvfølgelig opfylde samtlige 4 forfatterskabskriterier fra ICMJE.

 

Rækkefølgen af de øvrige forfattere kan afgøres på forskellig vis. Der har været publiceret forskellige scoringssystemer, som kvantificerer de forskellige medforfatteres bidrag til forskningsprojektet i den overbevisning, at det skulle være ”finere” at stå tættere på første forfatteren end tættere på sidste forfatteren. Dette er der dog bestemt ikke enighed om internationalt, og typisk vil man nok mene, at alt andet end første og sidstepladsen er mere eller mindre ligegyldigt. Man kan endog høre begreber som ”sandwich-forfatter” om disse personer, placeret mellem første og sidste-forfatteren. Med andre ord skal man nok ikke hænge sig så meget i, om man står på 3. eller 4. pladsen i en række af f.eks. 8 forfattere, og hvis man går meget op i et emne som dette, så må man nok konstatere, at man skriver for få artikler. En anden måde at afgøre rækkefølgen af forfattere på kunne f.eks. være ved almindelig alfabetisk rækkefølge.

 

Det er vigtigt at afgøre emner som dette meget tidligt i forskningsprocessen for at undgå konflikter. Det kan derfor klart anbefales at udarbejde og underskrive en regelret forfatterkontrakt tidligt i forskningsprocessen. Under alle omstændigheder er det ikke en problemstilling, som redaktøren eller tidsskriftet deltager i, og det skal derfor være afklaret i forfattergruppen, inden artiklen submittes til tidsskriftet.

 

 

 

                       

 

Please reload

Arkiv
Please reload

Søg via tags
Please reload

  • Facebook - Black Circle
  • LinkedIn - Black Circle

Til alle jer sociale

 

Nyhedsbrevet indeholder information om nye kurser, generelle nyheder fra forskningens verden, samt gode tilbud til alle de trofaste. Vi udsender kun ca. 6  mails årligt, og du kan selvfølgelig afmelde det når som helst.

 

Følg os på Facebook og få alle nyheder og blogs med det samme

       © 2017 Forskerkurser.dk

© 2015, forskerkurser.dk, all rights reserved