Hvad er en type-2 fejl?

En type-2 fejl bliver ofte kaldes ”pessimistfejlen”. En type-2 fejl er når man konkluderer, at der ikke er forskel mellem 2 grupper, selvom at der i virkeligheden er en forskel.

Et eksempel kan være, at man tester en ny behandling af smerter, og at man har designet sit studie, så man kan finde en forskel på 20 mm på en VAS-skala. Hvis man får alle sine resultater i hus og forskellen mellem de 2 grupper så kun er 15 mm, jamen, så vil man få en p-værdi der er større end 0,05 og vil dermed konkludere, at der IKKE er statistisk signifikant forskel mellem de to grupper.

Årsagen til type-2 fejl kan være, at man har designet sit studie forkert. Eksempelvis med for få deltagere, så man ikke har mulighed for at påvise den forskel der i virkeligheden er.

Risikoen for at lave en type-2 fejl sættes oftest til 20% eller 0,2, så dermed har man altså en risiko på 20% i de fleste kliniske studier for at overse en forskel mellem 2 grupper, altså overse en effekt af sin behandling. Det kan selvfølgelig diskuteres, om den risiko er sat for højt, men ”omkostningen” ved at reducere risikoen for at lave en type-2 fejl er, at øge antallet af forsøgsdeltagere, hvilket kan være meget udgiftstungt eller besværligt og i nogle sammenhænge umuligt.