Gæst på bloggen: Bliv en haj til det danske sprog med disse huskeregler

Det danske sprog er helt fantastisk. Det kan dog være svært at blive klog på, da der er et væld af forskellige regler, man skal kunne. Som om dét ikke er slemt nok, er der desuden et væld af undtagelser til reglerne. Vi kigger nærmere på både regler og undtagelser her.

Der skal altid komma foran ”men” Reglen om, at der altid skal komma foran ”men”, holder fortsat. Som måske en af de eneste regler i det danske sprog er den fuldkommen skudsikker og kan ikke anfægtes på nogen som helst måde.

Eksempler på korrekt komma: ”Jeg ved det godt, men det er for sent nu.” ”Jeg ville gerne hjælpe, men jeg kan ikke.” ”Jeg fik ikke blot én, men to desserter.”

Der skal ikke altid komma foran ”at” En anden kommaregel, du sandsynligvis har lært, er, at der altid skal komma foran ”at”. Det gælder dog, at dette blot er en tommelfingerregel, og den gælder derfor ikke altid. Selvom det ofte er korrekt at sætte komma foran ”at”, må du altså ikke gøre det fuldkommen hovedløst. Det gælder nemlig, at der ikke skal sættes komma foran ”at”, hvis det efterfølgende ord er et verbum.

Eksempler på korrekt kommatering: ”Jeg ved godt, at jeg kommer for sent.” ”Jeg regner med at være der til tiden.” ”Jeg vidste ikke, at han også kom.” ”Du skal huske at sende mig gæstelisten.”

Vil du være helt skarp på de mange regler for kommatering, kan du læse mere om kommaregler her.

Du skal som udgangspunkt ikke bruge apostrof til genitiv På dansk bruges apostrof som hovedregel ikke ved genitiv. Der er imidlertid mange, der begyndt at gøre det alligevel, hvilket sandsynligvis skyldes, at man på engelsk bruges endelsen -’s ved genitiv. Trods det faktum, at engelsk i højere og højere grad sniger sig ind i det danske sprog, er tommelfingerreglen dog fortsat, at ejefald på dansk alene dannes med endelsen -s.

Eksempler på dansk genitiv: ”Det er Lines bedste veninde.” ”Jeg vidste ikke, at det der var Signes hus.” ”Tror du, jeg må låne Mortens bil?”

I visse tilfælde skal du alligevel bruge apostroffen til genitiv

Nu kommer vi til nogle af de famøse undtagelser, der er at finde til regler for dansk retskrivning. Selvom du i hovedreglen ikke skal bruge apostrof til at danne genitiv, skal du det nemlig indimellem alligevel. Dét er naturligt nok med til at gøre den generelle forvirring endnu større. Der er dog ingen grund til panik, for du får reglerne for, hvornår du skal bruge apostroffen, lige her.

Skal du danne genitiv af et ord, der ender på en ”s-lyd”, skal du bruge apostrof. Det vil altså typisk sige ord, der ender på enten s, z eller x.

Skal et talord skrives som ejefald, skal du skrive endelsen -’s, og det samme gælder, hvis der er tale om en forkortelse, der ikke slutter på et punktum.

Eksempler på genitiv med apostrof: ”Det er Jonas’ cykel.” ”Jeg tror, det er Max’ bog.” ”Kan du finde Inez’ taske?”

Eksempler på genitiv med endelsen -’s: ”Jeg købte billet på DSB’s hjemmeside.” ”Hun blev ansat som FN’s generalsekretær.” ”Det stod under side 12’s billede.” ”Jeg fandt det i Kanal 700’s program.”

Talord under 11 skrives (typisk) med bogstaver Der er egentlig ikke nogen konkrete regler for, om talord skal skrives med bogstaver eller som tal. I vid udstrækning anses det dog som værende best practice at skrive talord under 11 ud med bogstaver, hvorimod talord over 11 typisk skrives som tal.

Eksempler på talord i sætninger: ”Du skylder mig ti kroner.” ”Han betalte 478 kroner på restauranten.” ”Jeg fik kun tre stykker slik.” ”Du kunne have spist 30 karameller, hvis du havde fået lov.”

... Medmindre noget andet giver bedre mening Netop fordi der ikke er nogen egentlige regler for talord, kan du i princippet gøre, hvad der passer dig. Dermed kan du vælge ud fra, hvad der giver mening i sætningen. Eksempelvis vil man som regel anse talord skrevet med tal som værende mere præcise, end hvis de er skrevet med bogstaver. Tillægges det konkrete tal væsentlig værdi i sætningen, kan det altså give mening at skrive det som tal. Derudover vil det typisk give mening at skrive talord med tal, hvis der er tale om intervaller, eller hvis der er tale om større tal.

Eksempler på sætninger, hvor det kan give god mening at skrive tal:

”Du skylder mig 10 kroner.” ”I skal læse side 9-15 til i morgen.” ”Bøden var på 700 kroner.” ”De var vel 3-4 stykker.” ”Over 7% af brevene nåede aldrig frem.”

Når det kommer til talord på skrift, handler det altså i vid udstrækning om at afgøre, hvad der giver bedst mening i den konkrete sætning. Tal tiltrækker sig typisk mere opmærksomhed i en sætning, end bogstaver gør. Derfor kan du overveje, om talordet er så væsentligt, at det ”fortjener” denne ekstra opmærksomhed, eller om du i stedet skal skrive det ud med bogstaver.