top of page

Hvad er et DOI-nummer?

DOI står for Digital Object Identifier og er unikt nummer, som hører til en enkelt videnskabelig artikel. Det er opbygget sådan, at hvis man anfører DOI-nummeret i ens web-browsers adressefelt, så kommer man direkte ind på den pågældende artikel, uanset hvor den befinder sig på internettet. DOI-numrene administreres af private firmaer, og tidsskrifterne betaler et gebyr for at bruge DOI-numre for deres artikler. Ikke alle tidsskrifter anvender DOI-numre, så indtil videre er den originale reference til en artikel stadig tidsskriftets navn, årstal, volume og sidetal.

DOI-koden er opbygget af forskellige elementer og kunne f.eks. se således ud:

10.1111/j1748-1716.2006.01618.x

10.1111 er i dette tilfælde koden for Blackwell, som er det firma, der ejer tidsskriftet.

j indikerer, at der er tale om en tidsskriftsartikel.

1748-1716 er e-issn nummeret for det pågældende tidsskrift.

2006 er det år, hvor artiklen blev accepteret til publikation.

0618 er artiklens unikke nummer.

Man kan læse mere om systemet på www.doi.org

Arkiv
Søg via tags
bottom of page