Hvad kan et tidsskrift gøre ved mistanke om falsknerier?

Der er 3 konkrete redskaber som et tidsskrift kan anvende, hvis der opdages fejl i artiklen, som allerede er publiceret, eller der opstår mistanke om regelret falskneri eller fusk. De 3 metoder er publikation af et ”erratum”, et ”expression of concern”, eller at artiklen regelret trækkes tilbage (”retraction”).

Et erratum anvendes, hvis der ikke er tale om snyd men derimod blot en simpel fejl i en allerede udgivet artikel. Tidsskriftet publicerer et erratum, og dette erratum indekseres i PubMed med henvisning til den originale artikel.

Hvis tidsskriftet får mistanke om snyd, vil man udstede et såkaldt ”expression of concern”. Dette foregår konkret ved, at man publicerer et stykke tekst i tidsskriftet med overskriften ”Expression of concern”, og dette indekseres efterfølgende i PubMed med henvisning til den originale artikel. Et expression of concern er derfor ikke et bevis for, at der er tale om snyd, men blot at mistanken er rejst. De efterfølgende undersøgelser omkring forskningen kan tage årevis, og et ”expression of concern” kan derfor blive hængende i lang tid, før det enten fører til tilbagetrækning af artiklen eller tilbagetrækning af det publicerede ”expression of concern”, dvs. at problemstillingen er løst.

Hvis der med sikkerhed påvises snyd, vil tidsskriftet vælge at trække artiklen tilbage. Artiklen vil være formelt publiceret og figurere i PubMed, men i PubMed vil den blive mærket med ordene ”retracted article” og med en forklaring, hvorfor artiklen er trukket tilbage. Artikler kan trækkes tilbage af andre årsager end snyd, og man må derfor ind bag ved teksten og læse, hvorfor den er trukket tilbage.