Hvor mange kan være forfattere til en videnskabelig artikel?
Antallet af forfattere på videnskabelige artikler er steget markant gennem de sidste årtier. For år tilbage var det almindeligt, at se videnskabelige artikler med kun en enkelt forfatter, hvorimod det nu om dage er en sjældenhed, i hvert fald på artikler med originale data. Dette skyldes formentlig en række forskellige faktorer, men én af dem er i hvert fald, at forskningen er blevet mere kompliceret ved tit at foregå på tværs af discipliner, specialer, institutioner og sågar landegrænser.
I den biomedicinske forskning har vi ret stramme kriterier for forfatterskab, og disse er defineret af International Committee of Medical Journal Editors (Vancouver-gruppen). Der findes også andre definitioner af forfatterskabskriterier, men kriterierne fra ICMJE er de mest anvendte. Dette adskiller sig markant fra andre discipliner, hvor f.eks. det indenfor atomfysik og tilgrænsende områder, er normalt med mange hundrede forfattere pr. artikel. Det er givet, at forfatterne til en artikel med måske 1000 forfattere ikke alle kan have bidraget på samme måde eller i hvert fald svarende til ICMJE-kriterierne. Dette kan man selvfølgelig ikke vide med sikkerhed, men det virker ikke sandsynligt. Denne inflation i antallet af forfattere udtynder forfatterskabsbegrebet, og det er derfor en generel holdning i de biomedicinske forskningsområder at bevare en vis form for stringens for, hvem der kvalificerer sig til at optræde som forfattere på en videnskabelig publikation. At være forfatter handler bl.a. om at kunne tage offentligt ansvar for indholdet i publikationen eller i hvert fald for dele af den.
Der synes dog at være en vis tendens til, at man ikke anser antallet af forfattere på en artikel som noget væsentligt problem. Dette kommer bl.a. til udtryk ved, at PubMed uden problemer indekserer alle forfatternavne uanset antal, og at de fleste tidsskrifter og i hvert fald ICMJE tidsskrifterne ikke har foruddefinerede begrænsninger på antallet af forfattere på en artikel. Så længe alle forfatterne underskriver en forfatterskabserklæring, og ingen medforfattere brokker sig, så er tidsskriftet oftest ligeglad med antallet af forfattere. Det giver heller ikke nogen mening, hvis et tidsskrift definerer f.eks. maksimalt 15 forfattere på en artikel, hvis den pågældende artikel retfærdigvis må inkludere 16 eller 17 forfattere, som alle overholder forfatterskabskriterierne fra ICMJE.