Hvordan skrives et godt diskussionsafsnit?

Disponeringen af diskussionsafsnittet følger en stram skabelon, som med fordel altid skal være den samme, når du skriver en original artikel.

Første afsnit indeholder ”basic findings”. Dette er et kort resumé af resultaterne i artiklen i prosaform, dvs. uden tal og uden p-værdier. Dette er en service for læseren, idet mange læser dette første afsnit som noget af det første, når man læser en videnskabelig artikel.

Andet og tredje (og måske fjerde) afsnit behandler artiklens primære og henholdsvis sekundære outcomes. Dette gøres, ved at man gennemgår ens egne fund i relation til, hvad der foreligger i litteraturen på dette område. Husk at dele det op, så primære outcome kun behandles i andet afsnit i diskussionen og sekundære outcomes i 3. og måske 4. afsnit af diskussionen.

Herefter følger et afsnit med ”strengths and limitations”. Husk også strengths! Studiets limitations skal selvfølgelig være ærlige og redegøre for de vigtigste begrænsninger ved studiet, men det kan være en dårlig idé at være alt for hudløs ærlig og medtage alt muligt af større eller mindre betydning. Medtag det vigtigste, som sandsynligvis har risiko for at flytte på konklusionerne. Der er selvfølgelig utallige potentielle limitations i alle studier, så man må trække en grænse et sted og ikke rapportere alt muligt. Medtag derfor det vigtigste.

Det næste afsnit er en perspektivering af resultaterne, dvs. en overvejelse om resultaterne kan implementeres i den kliniske hverdag, og hvilken betydning det får for patienterne både nationalt og internationalt.

Endelig kommer artiklens konklusion i et sidste afsnit i diskussionsafsnittet. Typisk har konklusionen en formulering om at yderligere studier er påkrævet, eller man kan have løst mysteriet og derved give en final konklusion.