Misbrug af referencer

Man møder desværre relativt ofte, at forfattere til videnskabelige artikler foretager fejlciteringer. Man opdager det som læser, bedømmer eller redaktør typisk ved, at der er påstande, der virker mærkelige på et område, som man har kendskab til.

Den typiske fejl består i, at der refereres til en artikel, som forfatteren faktisk ikke har læst. Man har måske fundet citeringen i en anden artikel, og overfører den så ukritisk til sit eget manuskript. En anden, men måske lidt mindre alvorlig fejl er, hvis man anfører et postulat, som stammer fra en original artikel og så i stedet refererer til en oversigtsartikel, hvor postulatet har været fremført. Det er god tradition, så vidt muligt altid at referere tilbage til den originale kilde.

Disse fejlciteringer, specielt hvor det drejer sig om regelrette fejl, er et væsentligt problem. Det er dog umuligt for tidsskrifterne at tjekke alt dette i detaljer. Man bliver nødt til i vid udstrækning af støtte sig til forfatternes vederhæftighed og bedømmernes indsigt. Dette er på ingen måde optimalt, men det er svært at se andre muligheder. Det vil være en enorm arbejdsopgave at tjekke det hele igennem hver gang, tidsskriftet modtager en artikel. Man kunne også overveje at foretage stikprøvekontrol af referencerne, men det vil stadig være en stor ekstra arbejdsopgave for de nuværende redaktører, og man bliver derfor nødt til at lade det være forfatternes ansvar.

Det forholder sig på samme måde selv i de store internationale tidsskrifter, hvor der er mange ansatte i redaktionen, og man kan derfor kun opfordre forfatterne til at have styr på referencerne, og ikke foretage fejlciteringer.