top of page

Pas på ”self-plagiarism”

Hvis man har udført flere lignende forsøg tidligere, dvs. brugt samme metode i tidligere forsøg, kan man uforskyldt komme til at plagiere sig selv i manuskriptet. Det behøver ikke at være regelret copy-paste fra en anden artikel, men hvis man har beskrevet den samme metode talrige gange, så kan formuleringerne efterhånden være sprogligt så indarbejdede, at man uforskyldt kommer til at skrive det samme som i tidligere artikler.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at man ikke må foretage såkaldt self-plagiarism ved at bruge nøjagtig samme formuleringer som i tidligere artikler, også selvom man selv har skrevet dem. De tidligere artikler ejes af de forlag, som ejer tidsskrifterne, og man har derfor ikke ret til at bruge de samme formuleringer igen og igen. En undtagelse er hvis artiklen er publiceret i et open access tidsskrift, hvor man således gerne må genbruge tekst, hvis man anfører den originale reference til, hvor det tidligere var publiceret. Der er selvfølgelig en smertegrænse for, hvornår det bliver for meget. Der er ingen officielle tal for denne smertegrænse, men i editor-kredse plejer man at tale om noget i retning af 30%.

I stedet for at bruge de samme formulering som i ens egne tidligere artikler, kan man med fordel henvise til disse tidligere arbejder, hvor metoden er detaljeret beskrevet.

Arkiv
Søg via tags
bottom of page