top of page

Kursusbøger og artikler

 

Der er udarbejdet en kursusbog til hvert kursus, og disse følger lektionerne i de tilhørende web-kurser. Da vi anvender Amazon som trykkeri til vores bøger, er det muligt at købe bøgerne direkte på Amazon uden deltagelse i kurserne. Vi skal dog understrege, at det største udbytte af disse bøger selvfølgelig fås, hvis man samtidig deltager i kurserne, så tingene bliver forklaret og sat i den rette sammenhæng. Bøgerne sælges på alle Amazon's platforme, men for købere i Danmark vil det være billigst (pga. moms og fragt) at købe dem på et Europæisk site, f.eks www.amazon.co.uk eller www.amazon.de.

 

Når du klikker på billederne af bøgerne nedenfor bringes du til den relevante side hos Amazon.

obs: vi sælger et restlager via linket Bøger -> butik

 

 

Dette er kursusbogen til kurset Forsknings-processen - start og styring. Kurset fokuserer på processen, fra man får en forskningsidé, til man har sine data. Herunder hvordan man kommer igang, hvordan der skrives ansøgninger og protokoller,  design af studier, tilladelser, litteratursøgning, hvordan man håndterer samarbejdet med sin vejleder, guidelines til forskellige studietyper og meget mere.

Dette er kursusbogen til et af vores tidligere kurser: Forsknings-processen - skriv og publicer.  Den erstattes snart af en ny kursusbog tilrettet kurset: Skriv en artikel på en dag. Kurset fokuserer på processen fra man har sine data, og indtil den færdige artikel foreligger. Herunder bl.a. opbygning af artiklen, forberedelse til artikelskrivning vha. en detaljeret disposition, metoder til at skrive første udkast, metoder til at forebygge skriveblokering og fremme effektiv artikelskrivning samt udarbejdelse af poster og foredrag til en kongres.

Dette er kursusbogen til "Systematisk review og meta-analyse". Dette kursus fokuserer på udarbejdelse af systematiske reviews og meta-analyser. Der undervises praktisk orienteret i litteratursøgning, formulering af forsknings-spørgsmål (PICO), brug af guidelines (PRISMA), artikelscreening, dataekstraktion, vurdering og fremstilling af data inkl. metoder og software til metaanalyse.

Dette er kursusbogen til  kursus omhandlende praktisk anvendelig statistik. Formålet med kurset er at give deltageren praktiske redskaber til selvstændigt at kunne arbejde videre med statistik. Efter kurset vil man have den basale forståelse for begreber, der gør det lettere at komme i gang med databehandling. Kurset underviser i: datatyper, fordeling af data, p-værdier, hypoteser, parrede og uparrede tests, parametrisk og non-parametriske tests, sample size beregninger og simple analyser i SPSS.

41MnOzY3KqL._SX331_BO1,204,203,200_.jpg

Dette er vores nyeste bog, hvor vi i detaljer gennemgår processen, hvor man med en række konkrete værktøjer kan diktere sin fulde videnskabelige artikel på kun en enkelt dag. Bogen hører til webkurset "Skriv en artikel på en dag" (www.e-forskerkurser.dk). Processen består af udvikling af en speciel form for disposition ("manuscript-map") og herefter diktering af manuskriptet med metoden "mind-to-paper". Metoden er så effektiv, at man faktisk også kan diktere en hel PhD-afhandling på kun en enkelt dag. Tryk på billedet for at komme til Amazon, hvor bogen sælges. 

bottom of page